Dødsbo - skat og boafgifter

Find en arveretsadvokat

Dødsboskat

Boet skal betale dødsboskat, hvis enten boets nettoformue eller boets aktiver på skæringsdagen overstiger 3.272.500 kr. i 2024. 

Hvis boet er skattepligtigt vil arvinger i nogle tilfælde kunne indtræde i skatte på det aktiv de overtager. Dette hedder at arvingen succesderer i den skattemæssige stilling. Her er det vigtigt, at du som arving får afklaret konsekvenserne heraf.

Hvis du som arving indtræder i afdødes skattemæssige stilling på et aktiv du overtager, kan der evt. beregnes en passivpost, som kan medtages i boet og dermed nedsætte værdien af aktivet (dvs. det du skal betale for at overtage aktivet, da du samtidig overtager skattebyrden).

Hvis en ægtefælle anvender reglerne om ægtefælleudlæg eller uskiftet bo indtræder ægtefællen altid i afdødes skattemæssige stilling. Dette bør derfor overvejes nøje inden udlevering. Samme gælder hvis ægtefælle er enearving i boet og anvender reglerne om forenklet privat skifte.  

Hvis et dødsbo er skattepligtigt, skal der betales 50 % i skat af den beregnede skattepligtige indkomst. Ved beregning af skatten har boet et mellemperiode fradrag, som opgøres med 2.400 kr. pr. mdr. (2024-tal) fra 1. januar i dødsåret til dødstidspunktet. Derudover har boet et bofradrag på 6.600kr. pr. mdr. fra dødsdagen til skærinsgdag. Der kan dog maksimalt opnås 12 bofradrag. Avance på værdipapirer og fast ejendom beregnes på samme måde som i levende live (med samme satser).

 

Retsafgift

Retsafgiften afgænger af bobehandlingsform: 

  • Boudlæg: ingen retsafgift
  • Ægtefælleudlæg: ingen retsafgift
  • Uskiftet bo: ingen retsafgift
  • I private skifter, herunder forenklet privat skifte er retsafgiften 1.500,- med tillæg på 9.000, hvis boets bobeholdning overstiger 1,5 mio kr.
  • I bobestyrerboer er afgiften 1.500 med tillæg på 9.000, hvis boets bobeholdning overstiger 1,5 mio kr.

Boafgifter

Når et bo skiftes, skal der som udgangspunkt betales afgift til statskassen. Hvilken afgift der skal betales afhænger af hvilken afgiftsklasse arvingerne befinder sig i. Boafgiftsloven operer med 3 afgiftsklasser:

  • 1. Ingen afgift - Ægtefæller og almenvelgørende foreninger/organisationer.
  • 2. 15 % afgift (boafgift) - Fx. Børn, børnebørn, oldebørn, samlevere (boet sammen 2 år), visse plejebørn etc.
  • 3. 15%+ 25 % af rest (tillægsboafgift): omfatter alle andre end ovennævnte.

Søskende betaler aktuelt også tillægsboafgift dvs. samlet 36,25 %. Pr. 1.1.27 nedsættes afgiften til søskende til 15 %. Søskendebørn betaler fortsat 36,25 %.

I forhold til boafgiften på 15% er der et bundfradrag som hvert år reguleres. I 2024 er bundfradrag 333.700. Dette beløbet betales der ikke boafgift (15% afgift) af. Der er et bundfradrag pr. bo dvs. skiftes et uskiftet bo når længstlevende ægtefælle dør er der to bundfradrag.

I forhold til udbetalinger fra forsikringer og pensioner betales afgift efter samme regler dog således at der ikke er et bundfradrag her. Der hvor ordningen udbetales uden om boet er det selskabet som forestår betalingen af afgiften.

 

Bundfradrag

I boet er der et bundfradrag, når boafgiften skal beregnes. Det betyder, at der i boet inden boafgiften beregnes, fratrækkes kr. 333.100 (2024) inden man beregner 15 % afgiften. 

Se eksempel på beregning af boafgift 

Eksempel på beregning af boafgift af værdierne efter en afdød, der ved sin død i 2024 var enlig og efterlod sig i alt 900.000 kr. til sine to børn.

Formue kr. 900.000

Bundfradrag kr. 333.100

Rest kr. 566.900 

15 % heraf kr. 85.035,00

Rest efter beregnet afgift kr. 814.965,00 dvs. hvert barn modtager kr. 407.482,50.

Gaver

Ægtefæller betragtes som to parter. Det betyder, at de hver især kan give en modtager 74.100 kr. årligt i 2024. Et barns eller stedbarns ægtefælle kan modtage op til 25.900 kr. i 2024 uden at betale afgift.

Gaver mellem ægtefælle er afgiftsfri.

Afgifter og fradrag

Gaver på op til 74.100 kr. årligt pr. person (2024-tal) er afgiftsfrie. Det gælder dog kun, hvis gaven går til dine børn, stedbørn, børnebørn, oldebørn, forældre, bedsteforældre, stedforældre eller en samlever/personer, hvis der har været fælles bopæl i min. 2 år.

Gaver til ægtefæller er afgiftsfrie. Fra 1. januar 2018 kræves der ikke længere ægtepagt ved gaver mellem ægtefæller.

Gives gaver til alle andre er gaverne indkomstskattepligtige. Dette gælder dog ikke sædvanlige gaver (julegaver, fødselsdagsgaver mv.)

 

Giver du gaver til velgørende foreninger og organisationer kan du opnå et skattefradrag. Beløbet reguleres løbende er er i 2024 kr. 18.300. 

keyboard_arrow_up