Hvad er tvangsarv?
Tvangsarv er en procentdel af din arv, som du ikke selv kan bestemme over. Tvangsarven består af 25 % af din samlede arv. Ifølge arveloven skal tvangsarven gå til dine tvangsarvinger, som er din ægtefælle og børn.
Hvis du har en ægtefælle og børn, er tvangsarven mindst på 25 % – dvs. 12,5 % hver. Har du to børn får de hver 6,25 %.
Har du en ægtefælle men ingen børn, får din ægtefælle hele tvangsarven. Det samme er gældende, hvis du har børn men ingen ægtefælle. Så får dine børn hele tvangsarven.
Er du separeret eller skilt, bortfalder tvangsarven til din tidligere ægtefælle helt automatisk.
Har du en kæreste, eller bor du sammen med en uden at være gift – en såkaldt samlevende – er han eller hun ikke berettiget til nogen tvangsarv.
Hvis du ikke har nogle tvangsarvinger, er der ingen tvangsarv. Dermed er hele din arv såkaldt friarv, som du selv kan bestemme over. Det kræver dog, at du opretter et testamente. Har du ikke oprettet et testamente, går arven til den næste i arvelovens arveklasse, som vil være dine forældre og søskende.
Tvangsarven tager udgangspunkt i hele den formue, som du efterlader. Det kan være både hus, bil, husdyr, smykker osv.
Tvangsarv til børn - Kan jeg gøre mine børn arveløse?
Måske truer du for sjov med at gøre dine børn arveløse, hvis de ikke hører efter. Men det er tomme trusler. For i virkeligheden kan du ikke gøre dine børn arveløse. Tvangsarvinger kan nemlig ikke gøres arveløse. Medmindre de skriver under på et såkaldt arveafkald.
Et arveafkald er kun gyldigt, hvis barnet er myndig, dvs. over 18 år, og underskriver arveafkaldet, mens de er ved deres fulde fem.
Hvis ovenstående ikke er en mulighed – og du af bestemte årsager stadig ikke ønsker, at dine tvangsarvinger skal arve noget efter dig – må du sørge for, at du ikke ejer noget af stor værdi, når du går bort.
Hvorfor er der tvangsarv?
Tvangsarven eksisterer i det danske velfærdssamfund for at beskytte de svageste – heriblandt børn. Den er til, så personer ikke bare kan afskrive sig sine forpligtelser ved at undlade at videregive sin arv og gøre sine nærmeste arveløse.
Arvelovens del om tvangsarv stammer helt tilbage til 1200-tallet. Her blev det indført, så man sikrede at formuen blev i familien.
Reglen om tvangsarv gælder uanset, om du har oprettet testamente eller ej. Hvis du ikke har oprettet et testamente, tages der udgangspunkt i arvelovens arveregler, hvor de 25 % er tvangsarv. Opretter du et testamente, er andelen på 25 % til dine livsarvinger en fast del af testamentet.
Hvorfor så oprette et testamente, tænker du måske. Selvom du ikke kan ændre på andelen af tvangsarven, kan det alligevel være en god idé at lave et testamente.
Hvis ikke du har oprettet et testamente, så er det arvelovens regler som gælder. Da arven til børn er dobbelt så stor som tvangsarven, hvis arven fordeles i henhold til loven, ønsker mange at sikre deres partner bedre end loven gør.
Et andet eksempel kan være, hvis du eksempelvis både har biologiske børn og stedbørn og ønsker, at de skal arve på lige fod, er dette kun muligt med et testamente. Stedbørn er nemlig ikke en del af tvangsarven fra den ikke-biologiske forælder.
Der kan således være mange gode grunde til at oprette et testamente.