Ordbog

Aktiver 
Aktiver er alt, hvad der har en markedsværdi. Det kan f.eks. være en bil, hus, malerier eller møbler.


Arv af pension:
Se Pension.

Arveloven
Hvis du ikke har oprettet et testamente fordeles arven ud fra arveloven - det er altså ikke dig selv, men loven som fastlægger, hvordan arven fordeles.

Arving
Betegnelse for den person, som er berettiget til at arve.

Begunstiget
Den person, der står til at arve en livsforsikring, kapitalpension eller anden tilsvarende forsikring, betegnes begunstiget. I kontrakterne er der en standardbegunstiget, men man kan også indsætte en bestemt person ved navn. Det er ikke nok at tilskrive en person arven i testamentet. Det skal også registreres hos forsikringsselskabet eller pengeinstitut.

Boafgift
Dødsboet skal betale en boafgift og eventuelt tillægsboafgift, når boet bliver behandlet ved privat skifte eller ved bobestyrerbehandling. Boafgiften og den eventuelle tillægsboafgift kaldes i folkemunde ofte for ”aveafgift”. Afgiften er en procentdel af boets værdier. Hvor meget de enkelte arvinger skal betale, afhænger af, hvor tæt den familiemæssige tilknytning til afdøde er.

Bobestyrer (Offentligt skifte)
En bobestyrer behandler dødsboet og udarbejder en boopgørelse. Bobestyreren fungerer som dødsboets advokat og vil loyalt varetage alle arvingers interesser. Bobestyreren kan være en advokat, som er autoriseret af skifteretten. Det kan også være en advokat, som afdøde har udpeget i sit testamente.
En bobestyrer anvendes ofte, hvor arvinger er uenige, hvis boet er forgældet, eller hvis afdøde i sit testamente har bestemt det.

Bodeling
De aktiver, som findes i boet skal deles mellem arvingerne og denne deling kan man kalde bodeling. Hvis der er en efterlevende ægtefælle og parret har haft fælleseje , så skal der også ske en deling med den efterlevende ægtefælle og dette kalder man også for en bodeling.

Boopgørelse
Når boet sluttes laves der en opgørelse, som indeholder alle boets aktiver og passiver og de indtægter og udgifter, som der har været i forbindelse med boets behandling. Alle disse tal samles i en opgørelse, hvor også boafgift og eventuelt tillægsboafgift beregnes og arven fordeles til de forskellige arvinger. Boopgørelsen indeholder en afstemning, så man kan se, at alt er gjort op.

Boskifte
Ved dødsfald efterlader afdøde en række værdier - hus, bil, indbo, eller andet. Disse værdigenstande skal opgøres og fordeles blandt arvingerne. Det kaldes for et boskifte. Et boskifte skal godkendes og udleveres af skifteretten, der sikrer, at de rette arvinger får den rette arv, og at kreditorer får deres.  Der findes i alt 7 former for boskifte: Boudlæg, Ægtefælleudlæg, Uskiftet bo, Privat skifte, Forenklet privat skifte, Bobestyrerbehandling, Insolvent dødsbo.

Boudlæg
Dødsboet kan blive behandlet som boudlæg, hvis afdødes formue ikke overstiger 40.000 kroner.
Boudlæg vil sige, at afdødes ejendele overtages af den eller de nærmeste efterladte på betingelse af, at den/de betaler den afdødes begravelse.

Dødsbo
Betegnelse for boet efter den afdøde person. Dødsboet omfatter alle afdødes aktiver og passiver.

Dødsbobehandling
Når en person dør, skal afdødes aktiver og passiver opgøres og eventuelt fordeles. Et dødsbo kan behandles på flere måder. Hvilken form der skal anvendes, afhænger primært af arveforholdene og formueforholdene.

Fælleseje 
De fleste ægtepar har fælleseje. Det betyder, at I skal dele den samlede formue mellem jer, hvis I bliver separeret eller skilt. Ved dødsfald  ejer længstlevende halvdelen af jeres fælles formue og den anden halvdel er dødsboet. Fælleseje er den mest udbredte formueordning mellem to ægtefæller.

Insolvens
Når et bo er insolvent betyder det, at boets gæld overstiger værdien af aktiverne i boet, eller at boet ikke er i stand til at betale sine forpligtigelser efterhånden som de forfalder. Derfor arver arvingerne som udgangspunkt ikke noget efter afdøde.

Livsarving
Livsarvinger er dine efterkommere.  Det vil sige dine børn, børnebørn og oldebørn, som altid har krav på tvangsarv. I henhold til arveloven kan du i et testamente bestemme over 75% af din arv, hvis du har livsarvinger eller en ægtefælle (tvangsarvinger), og 100% hvis der ikke er nogle tvangsarvinger.

Notartestamente
Et notartestamente bliver gyldigt, når det oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar på det lokale dommerkontor. Notaren hjælper dig ikke med at udfærdige selve testamentet, men noterer det i et register over notartestamenter. Derved kan du sikre, at testamentet altid vil komme for dagens lys, og at de ønsker du har udtrykt i testamentet, bliver opfyldt. Det koster 300 kr. at få testamentet stemplet hos en notar. Har du ikke mulighed for at tage hen til notaren, kan notaren komme hjem til dig mod betaling af transportudgifterne.

Passiver 
Passiver er gæld til kreditorer.  

Passivpost
En passivpost er et beløb, der nedsætter grundlaget for beregning af boafgift. Passivpost beregnes, når en arving arver aktiver med succession fra et dødsbo, fordi der er knyttet en fremtidig skattebyrde til aktivet.

Pension
Der findes et særskilt regelsæt i forsikringsaftaleloven og i pensionsopsparingsloven om, hvordan forsikrings- og pensionssummer skal behandles i tilfælde af ejerens dødsfald. Forsikrings- og pensionssummer fordeles altså ikke efter arvelovens regler.

Pensionsopsparing
Se Pension.

Privat skifte
Hvis arvingerne er enige om det, kan boet skiftes privat. Der sker et privat skifte, når et dødsbo behandles uden, at der deltager en bobestyrer (henvisning). Arvingerne laver selv - eventuelt med hjælp fra en advokat - en boopgørelse og deler arven imellem sig.
Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, før at man kan bruge ”privat skifte”.
Et privat skifte kan på ethvert tidspunkt i bobehandlingen overgå til bobestyrerbehandling, hvis blot én af arvingerne anmoder skifteretten om det.

Proklama 
Et proklama er en bekendtgørelse som indrykkes i Statstidende, hvor kreditorer kan anmelde deres krav i boet inden en fastsat frist. Et proklama anvendes f.eks. i forbindelse med dødsboer og konkursboer. Hvis et krav til boet ikke anmeldes inden fristen, er det som altovervejende hovedregel bortfaldet. Krav, der er stillet sikkerhed for, bortfalder i udgangspunktet ikke.

Skifteretten 
Skifteretten er den del af det danske domstolssystem, som blandet andet tager sig af skifte af dødsboer. Skifteretten bliver altid inddraget, når en person dør. Skifteretten er den myndighed, som tager stilling til, hvordan boet efter afdøde skal skiftes.

Skifte 
Reglerne i arveloven fastlægger, hvem der har ret til at arve (henvis til arveloven). De skifteretlige regler vedrører opgørelsen af den afdødes formue, og ”hvordan man får sin arv”.
Der findes fem forskellige måder at skifte på:
  • Boudlæg
  • Ægtefælleudlæg
  • Uskiftet bo
  • Privat skifte
  • Bobestyrer

Succession
En arving indtræder (succederer) ved modtagelsen af et aktiv i afdødes skattemæssige stilling, dvs. at arvingen anses for at have anskaffet aktivet på samme tidspunkt og til samme pris som afdøde.

Særbørn
De børn en gift person har med andre end sin ægtefælle, også kaldet for stedbørn.

Særeje
Et særeje sikrer den ønskede opdeling af formue i familien ved dødsfald eller separation og skilsmisse, og indføjes i et testamente eller en ægtepagt. Der findes mange forskellige former for særeje, og de kan kombineres på flere måder. Vi har beskrevet nogle af mulighederne. Læs mere om særeje (her)  ægtepagten (her) - og de forskellige særejeformer og særeje i et testamente.”(her)

Slægtsarving 
En slægtsarving er familiearvinger som ikke er livsarvinger(her) , og i tilfælde af, at der ikke er livsarvinger, dvs. børn eller børnebørn, vil det være forældre eller deres arvinger, som arven tilfalder.

Testamente
Et testamente er et dokument, hvor en person helt eller delvist råder over sine efterladte ejendele. Personen bestemmer i sit testamente, hvem der skal arve, og hvad og hvor meget de skal arve, når personen afgår ved døden. Der findes forskellige former for testamenter.

Tvangsarv 
Tvangsarv indebærer, at en bestemt del af formuen skal tilgå livsarvingerne og ægtefællen. Disse livsarvinger betegnes også ”tvangslivsarvinger”. Tvangsarvinger omfatter børn, børnebørn etc. og en ægtefælle. En samlever eller fjernere slægtninge er ikke tvangsarvinger.
Tvangsarven udgør 25% af den samlende formue, mens friarven udgør 75%. Arvelader bestemmer selv, hvem der skal have del i friarven.

Der er ingen tvangsarv, hvis afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger eller ægtefælle.


Tvangsarving
Ægtefællen og livsarvingerneSe livsarving er tvangsarvinger. Man kan altså ikke ved et testamente bestemme over tvangsarven.Tvangsarven er 25% af den arv, som ægtefællen eller livsarvingerne  ville have fået efter reglerne i arveloven.

Udbakning
At bakke ud af boet stiller en efterlevende ægtefælle eller arving i ret til at fortryde en overtagelse af gældsansvaret. I tilfælde af udbakning skal boets aktiver tages under bobestyrerbehandling, og alle boets aktiver skal afleveres til bobestyreren.

Udvidet samlevertestamente
Med et udvidet samlevertestamente, kan I selv bestemme, at I vil stilles som om I er ægtefæller i arveretlig henseende.

Vidnetestamente
Hvis du ikke har mulighed for at oprette dit testamente ved en notar, kan du oprette et testamente for to vidner. For at vidnetestamentet er gyldigt, er der en række betingelser, der skal være opfyldt:
  • Testator skal skrive under på testamentet, mens begge vidner samtidig er til stede.
  • Vidnerne skal straks skrive deres navne på testamentet.
  • Vidnerne skal være fyldt 18 år.  

Ægtefælleudlæg/suppleringsarv
Hvis ægtefællernes samlede formue er under kr. 710.000,00 (2014-tal), kan længstlevende ægtefælle få hele formuen udleveret. Afdødes børn – dette gælder både fællesbørn og særbørn – er ikke berettiget til at modtage nogen form for arv (herunder tvangsarv).
Længstlevende overtager også den afdødes gæld.

Ægtepagt 
En ægtepagt regulerer opdelingen af formue og aktiver ved skilsmisse eller separation - men har også betydning ved dødsfald. I en ægtepagt har parret mulighed for at oprette særeje, som sikrer den ønskede deling.

Åbningsstatus
Åbningsstatus er en opstilling af et dødsbos aktiver og passiver ved dødsfaldet, som giver et klart overblik over gæld eller indestående.

Danske Arveretsadvokater | c/o Danske Advokater  Vesterbrogade 32  1620 København V
Telefon: 33 43 70 00 | info@danskearveretsadvokater.dk | CVR NR. 3457 4944